Som sagerne står

Jeg har den dér irriterende vane med at knase bolcher efter kort tid, fordi jeg ganske enkelt ikke kan lade være. Det er dødirriterende, jeg ved det. Usundt for tænderne er det sikkert også, og måske er jeg endnu så ung, at jeg ikke tænker nærmere over, hvor skrøbelige mine tænder er - til trods for omfattende tandregulering og -pleje gennem mit liv. Er især vild med, hvor fragmentariske bolcherne fra Sømods Bolcher er, når de bliver kvast mellem mine tyggeflader til en smagsfuld pulverregn på min tunge og ikke er ligesom de bolsjer, der bare går i tre eller fire stykker.

Jeg kommer aldrig til at eje en bil på den dér måde, hvor folk får lyst til at vaske og polere den og vedligeholde bremserne, eller får en knude i maven, når den udstøder nye, ukendte lyde. Måske kommer jeg til at eje en bil en dag, hvor selve ejerskabet vil fylde mig med en vis følelse af kontrol og tilfredshed, men betyder det noget, når jeg aldrig bliver fører?

Bulen i min pande er snart væk, men dørkarmens initialer er der endnu som en skråstreg, eller en fakkel, eller en mikrofon, eller et sugerør. Det vækker mere end bare erindringen om skrammens fødsel, da jeg i hast rejste mig fra min position på gulvet optaget af en bog for at se til maden. At se til maden er i øvrigt ikke besværet værd. Jeg kunne godt have været isposen og bandeordene foruden. Mest det første, selvfølgelig, for ét eller andet sted kan jeg godt leve med de kraftudtryk, der undslipper min tunge, selvom jeg er opvokset i et hjem helt uden.

Hvad skal jeg sige om digitale løsninger, der ikke fungerer optimalt? Ingenting - for smiley-systemet, der dukker op efter endt selvbetjening, som piktogrammer, der siger langt mindre end datidens hulemalerier, byder mig tilbageholde mit brøl af frustration med en knytnæve stoppet dybt ned i svælget. Smiley-systemet fra lufthavnenes toiletter. Smiley-systemet fra Fødevarestyrelsen. Smiley-systemet i min mobiltelefon, der langsomt har bredt sig til min mail-indbakke og gjort følelser til humørikoner, der kun kan kradse i overfladen. Er så småt begyndt at tage monopol på, hvad andre skal evaluere en tjeneste med, hvis det foregår på smiley-manér for at sikre mig, at det bliver det mindst positive, nuttede ansigt af dem alle, der bliver aktiveret i protest mod selve evalueringsprocessen.

Er ved at lære mig selv igen kunsten at prioritere mellem mine gøremål, at tøjle mit flyvske sind og derved gå imod multitasking-bølgen, indtil jeg kan manifestere et fokus, der er værd at råbe hurra for. Det er af ganske praktiske årsager, jeg sætter mig for at skærpe min koncentrationsevne igen. Et anker.

Jeg er i øvrigt blevet betydeligt dårligere til at betragte den del af mit udgangspunkt, der er min drivkraft, som en egentlig drivkraft. "Bevar mig vel," dukker frem som et spøgelse fra fortiden i sin fortsatte jagt på evig ungdom, menneskehedens ubegrænsede optimeringshunger og ikke mindst den ældgamle tradition for at vedligeholde erindringen.

Disse genkendelsestegn er svære at kaste ud i Google-sfæren (Googlosfæren?), men datakapitalismen er også ved at trække i mine nervebaner.

Mens vi venter ...

Mens vi venter på det særlige, der opstår ved evighedens tilsynekomst - dens visuelle, dog usynlige manifestation.
Skete der noget, da vi ytrede, at vi foragtede middelmådigheden? Var det for tidligt, eller for sent? Måske unødvendigt?
Dette, mit blik, er en andens, når dette er skrevet. Jeg og du befinder os i mellemlandet, hvor alles tanker er flygtige.
"Du er så fucking pervers," siger jeg, fordi jeg står før du. Du står der, men jeg står før. Sådan er det. Du er pervers. Jeg er blot beregnende.
Vidste vi, at vi havde en skævvredet kulturel bevidsthed, inden kulturen krøllede sig selv sammen i et favntag om sig selv? Vidste vi, at kulturen havde taget skeen i egen hånd?
"Jeg er så fucking liderlig," siger du bevidst parodierende. Du er ublu, sådan som du stiller mig til skue. Jeg forsøger ikke engang at sløre mit ubehag ved disse klichéer.

Mens vi venter på det enestående, der opstår ved fremkomsten af mening i tilværelsen, dens bratte og klokkeklare sammenkædning af arbitrære lyde, ord og verdenens sansebare genstande.
Vi tænkte begge på urdriften. Den perverses tankespind og leg med ordene. Den liderliges håndgribelige sult og længsel.
Vi tænkte begge på, hvordan det ville være at blive voksen.

Jeg står før du. Der står du.

Den naturlige konversation er blevet steriliseret og former kun betydningsforladte spiraler. Den automatiske reaktion er kontraspørgsmål uden en egentlig sammenhæng til konversationens kernesubstans. Urdriften er kun frugtbar, for så vidt den kan bore sig igennem hinden af uproduktive subjekt og verballed.

Ineffektivt.
Fuglen er allerede skudt.
Hårvæksten på vore overlæber er blegnet af solen.
Grundfarvernes samspil med vores iriser er tæt på harmoniske.
Radiatoren er kun halvvarm.
Jeg er blot halvgold.
Du er ude af stand til at række ud efter livet.

Mens vi venter på det særegne moment, i hvilket min utilstrækkelighed finder sin rette plads, hvis den findes blandt gulerødder, stålkonstruktioner og informationsteknologier.
Skyggen falder på os i nutid. Nutiden hænger fast i datiden, mens vi venter ...

Verden

Public Service til alle.

Selv tak!

verden [ZvärdSn] subst. en, verden, -er (el. verdner), -erne (el. verdnerne)
1. hele Jorden d hun har rejst over hele verden · drage ud i den vide verden · være den bedste i verden · den vestlige verden · verdens ledere forhandler fred e verdensbegivenhed · verdensdel · verdenshav · verdenshandel · verdenshjørne · verdensklasse · verdenskrig · verdenskort · verdensmester · verdensrekord
· den tilværelse som mennesket har skabt og lever i komme frem i verden · det er en frygtelig verden vi lever i e verdensborger · verdensdame · verdensmand
· en helhed af alt der eksisterer i universet verdens skabelse e verdensalt · verdensbillede · verdensorden · verdensrum
· den gamle verden Europa, Asien og Afrika
· den nye verden Amerika og Australien
· den tredje verden de fattige nationer i Afrika, Asien og Latinamerika = UDVIKLINGSLANDENE
· komme til verden blive født
· sætte ng i verden føde et barn = FØDE, NEDKOMME, BARSLE

2. den virkelighed som en vis gruppe mennesker el. dyr er en del af = UNIVERS d menneskenes verden · dyrenes verden · de riges verden · børnenes verden · de voksnes verden · kunstens verden · Di sammensætn. -enE e dyreverden · filmverden · forretningsverden · kunstverden · musikverden · sportsverden · en afgrænset og ikke eksisterende virkelighed d han lever i sin egen verden e drømmeverden
· den anden verden livet efter døden

3. i forsk. forb.:
· for alt i verden = FOR ENHVER PRIS - du må for alt i verden ikke komme for sent
· få ngt ud af verden få klaret noget - endelig fik vi den gamle sag ud af verden
· verdens navle se under navle !

ver/d+en ¯ ældre middeldansk wærælden bestemt form af wæræld 'verden' ¯ fællesgermansk *wira-ali- ¯ *wira- 'mand' (jf. viril) + *ali- 'alder' (jf. old-); egl. 'mandsalder, menneskealder, evigheden, alle tider', og ved en forskydning fra tid til rum så 'hele verden'; besl.m. verdslig

- Politikens Store Ordbog, CD-ROM v. 3.1 (Politikens Forlag, 2002)

Tør jeg sige: Banalt

I takt med, at jeg bliver ældre, bliver jeg mere ukompliceret. Det er ikke erkendelsen - og anerkendelsen - af, at jeg ikke er unik, der trænger sig på. Den har altid været der, synes jeg selv at erindrer (det er i og for sig nok den største løgn, jeg ubevidst kan ytre). Det er snarere den ukomplicerede - for nu at gentage dét ord - tidslinje, hvorpå jeg har markeret de største begivenheder i min tilværelse, mere specifikt MIT liv uden at iberegne politik, krig og "humanitære" katastrofer. Stryg politik. Det har en indvirkning på alles såkaldte livsforløb.

Så er der kaffe.

(U)endeligt kvasi-modus #1

Dum sentimentalitet; fidusmageri.
En hver sindsbevægelse er kitsch.
Borgerlig dekadence som følge af prætentiøs kunsthåndværk.
Forsvindende transcendens.
Livet er noget, der skal administreres.
Livet er et track, der ikke vil loade ordentligt.
En ideologisk maskine.
Belysning er metafysik.
Oplysning er idéer.
Elektriske pærer er oplysning.
Organisering af materialer bidrager til det evigt foranderlige arkiv.
Enhver revolutionær handling, den mindste, diskursive ændring og historiseringen af sociale medier bidrager til arkivet.
Gule blomster i scenografien.
Det absurde ved vore livs objektive virkelighed sætter os i stand til at lukrere på hverandres begær.
Eksistensen koagulerer langsomt grundet hyppige depressionsperioder.
Måske er det bedst?
Livet er et bijob, bedre end at dele aviser eller bringe pizza ud.
Begyndelsen på vore eksistenser er præget af sorg - et traume opstået ved selve den materielle verden.
Neuroserne er helt vore egne.
Hvilken trist konstatering fremkommer, når man skal udstå en lang, inadækvat, triviel telefonsamtale med en nær bekendt?
Atmosfæren er ikke mættet af glæder.
Et narrativ med glemsel på glemsel.
En systematisk strategi, der byder én at have sin mobiltelefon på flytilstand i ugevis.
Kommunikationen er kærlighedsløs og utrænet.
Frugtjuice er et koncentrat af massekonsumerisme, en envejskanal.
Uafhængighed er pinagtigt, prekært, ophidsende, et løfte om lykke.
Tiden er moden til den store udtørring.
En kvalm fornemmelse af en sjasket krop, aldringstegn i det kliniske lys.
Den narcissistiske konkurrencementalitet er brændstof, der aldrig slipper op.

Etc.

Inside out #2

Maybe I was naive the first couple of moments - that being seconds, hours, months or years depending on your time frame - and yes, I rely on Earthly terms when defining time spans, because, why not, as you say? I found that the best way to express myself was in short sentences, because, why not? I mean, that at least made me one of you. So, I recently discovered that the best way to keep hair away from your face is to cut it off or draw it back in a ponytail. That, indeed, confused me, because I did not quite had the ability to imagine myself pulling my hair back in a ... animal's tail. I allow myself to hate my style of writing, dislike my ordinary - well-adapted - behaviour and praise my own lip syncing skills. I certainly would not miss the internet for the world! What are your favourite trends? Retro tech, avocado sandwiches worth Instagramming or cyber-sex?

How has your day been, you would ask? Based on what? Weather forecast, or what food I have been consuming the last couple of hours, or the result of my English grammar test from elementary school (did that even exist when I killed the Prince of Egypt?), or the way I managed to find a tiny bit of safety in a stranger's backyard, when someone set fire to my first ever written poem, or maybe on my newly improved sense for oral hygiene that had been criticized until - oh, you know, now? Is there even a certain and reliable definition of "when" and "now"?

I am, to this day, still breathing.
I am listening. Sensing. Floating.
Because I am.

I sindet konverserende #4

- Jeg stiger og stiger i popularitet. Den massive reproduktion af mig er lige ved at kamme over. Yup, lige præcis.
- Skal jeg ytre min formodning om, hvem du er?
- Nej, nej. Jeg er ikke kryptisk. Jeg er et prisvenligt kaffekrus fra IKEA (ja, det står med versaler på undersiden af mig, så duh, ligesom!).
- Er du overophedet?
- Øh, har du menstruation?
- Godt kontra-spørgsmål. Men hvad spørger man egentlig et kaffekrus om?
- Ikke til dets indhold. Nogen kunne have fordelt tørret kaninlort rundt i bunden og hældt kogende vand over.
- Du er da rimelig straight-forward, hva'?
- Det er ikke ensbetydende med, at du skal efterabe min måde at udtrykke mig på.
- Undskyld.