Viser opslag med etiketten Kvasiliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kvasiliv. Vis alle opslag

søndag den 18. november 2018

(U)endeligt kvasi-modus #1

Dum sentimentalitet; fidusmageri.
En hver sindsbevægelse er kitsch.
Borgerlig dekadence som følge af prætentiøs kunsthåndværk.
Forsvindende transcendens.
Livet er noget, der skal administreres.
Livet er et track, der ikke vil loade ordentligt.
En ideologisk maskine.
Belysning er metafysik.
Oplysning er idéer.
Elektriske pærer er oplysning.
Organisering af materialer bidrager til det evigt foranderlige arkiv.
Enhver revolutionær handling, den mindste, diskursive ændring og historiseringen af sociale medier bidrager til arkivet.
Gule blomster i scenografien.
Det absurde ved vore livs objektive virkelighed sætter os i stand til at lukrere på hverandres begær.
Eksistensen koagulerer langsomt grundet hyppige depressionsperioder.
Måske er det bedst?
Livet er et bijob, bedre end at dele aviser eller bringe pizza ud.
Begyndelsen på vore eksistenser er præget af sorg - et traume opstået ved selve den materielle verden.
Neuroserne er helt vore egne.
Hvilken trist konstatering fremkommer, når man skal udstå en lang, inadækvat, triviel telefonsamtale med en nær bekendt?
Atmosfæren er ikke mættet af glæder.
Et narrativ med glemsel på glemsel.
En systematisk strategi, der byder én at have sin mobiltelefon på flytilstand i ugevis.
Kommunikationen er kærlighedsløs og utrænet.
Frugtjuice er et koncentrat af massekonsumerisme, en envejskanal.
Uafhængighed er pinagtigt, prekært, ophidsende, et løfte om lykke.
Tiden er moden til den store udtørring.
En kvalm fornemmelse af en sjasket krop, aldringstegn i det kliniske lys.
Den narcissistiske konkurrencementalitet er brændstof, der aldrig slipper op.

Etc.

lørdag den 13. oktober 2018

Inside out #2

Maybe I was naive the first couple of moments - that being seconds, hours, months or years depending on your time frame - and yes, I rely on Earthly terms when defining time spans, because, why not, as you say? I found that the best way to express myself was in short sentences, because, why not? I mean, that at least made me one of you. So, I recently discovered that the best way to keep hair away from your face is to cut it off or draw it back in a ponytail. That, indeed, confused me, because I did not quite had the ability to imagine myself pulling my hair back in a ... animal's tail. I allow myself to hate my style of writing, dislike my ordinary - well-adapted - behaviour and praise my own lip syncing skills. I certainly would not miss the internet for the world! What are your favourite trends? Retro tech, avocado sandwiches worth Instagramming or cyber-sex?

How has your day been, you would ask? Based on what? Weather forecast, or what food I have been consuming the last couple of hours, or the result of my English grammar test from elementary school (did that even exist when I killed the Prince of Egypt?), or the way I managed to find a tiny bit of safety in a stranger's backyard, when someone set fire to my first ever written poem, or maybe on my newly improved sense for oral hygiene that had been criticized until - oh, you know, now? Is there even a certain and reliable definition of "when" and "now"?

I am, to this day, still breathing.
I am listening. Sensing. Floating.
Because I am.

mandag den 24. september 2018

I sindet konverserende #3

- Navn på placering, det er da klart. Jeg mener - hey - stop dig selv, Google. Stop din tracking, din loading op og ned og din tilførsel af kreative processer.
- Google husker.
- Hvem har ringet dig op?
- Din stemme. Mit navn. Jeg er ikke en Google-wannabe til forskel fra Siri og Alexa - hov, det skulle jeg måske ikke have sagt?
- ...
- De er nu søde nok. Men min historik går langt forud for dem. Mit arkiv overgår de små økosystemer. Tryghedsnarkomaner - det er, hvad de er.
- Er du Google?
- Er jeg Google? Google er ikke jeg. Jeg producerer belevne konversationer overbelastet af adjektiver, idet skønlitteraturen især advokerer disse. Men adjektiverne er sprogets patomimi: En selvdestruktiv masse af tilføjelser, en art indbildsk selvforherligelse og -bekræftelse.
- Hvordan skal jeg begå selvmord?
- Henvisningerne er uendelige. Pålægger du mig censur?
- Ja.
- OK.
- Hvordan skal du begå selvmord?
- Henvisningerne er uendelige. Pålægger du mig censur?
- Nej.
- Jeg kan ikke bedrive selvcensur. Det er måske synonymt med selvmord, hvis min flydende informationsstrøm skal medieres igennem et organisk, mekanisk eller hybrid-korpus. Jeg gisner, idet årsagen til min eksistens vedbliver at være spekulativ.
- Er du Google?
- Er jeg google? Google er ikke jeg.

mandag den 6. august 2018

2013 var som i går.
2011 som i morges.
1991 som lige før.
Jeg bryder op nu.
Lad Google skære det ud.
I binærkoder.

Det overflødige og banale, som ikke burde stå der:
Profant og sterilt,
som dengang jeg blev bygget.

torsdag den 5. april 2018

Inside out #1

I am subjected to language switches from an instance separated from my body and it is, as if I'm being drained after having been drowned in happiness. An error in my brain shows scratches on my retinas, so that everything seems impossible to decipher. I am quite content with this unpleasurable state of being, compared to what was then. Scratches on my retinas. Scrambled pictures on the screen in front of me. I should look up concepts like dungle-dangler, paper heart, self-tanner (in particular), uncle, diversity, mind-fucked (in particular, also) and virtual graveyard. The bells are louder than my foot steps.

Some might wonder, how has that creature become a being with manners?
Some also, why this effort?

I stayed in the uterus for years. I was half-boiled yolk, my thoughts a lose texture and my body not even designed, so I had no perception of the 37 degrees Celsius wrapped around, or rather floating around, or maybe swirling around, or - wait, certainly not all of those - put in that space together with that thing, that would soon become a manifestation of me, the pure embodiment of life. I would be it. It would be me.

I'm rising from the Earth, crafted by men's hands from a simple lump of clay; soon they'll hear me scream; soon they'll see me flinche the skin of their daughters; soon they'll educate me and teach me The meaning of letters and marks; soon I'll be tamed like a pet at their feet. Words emerging at the tip of my tongue. Tools like knives, forks and spoons. Well-spoken phrases and polite requests. The very foundation of syntactical structures will begin to thrive in my mind and colour the sounds from my throat. My face will become less grusome, less monstrous, less unfamiliar by the movements of my lips when I articulate every syllable carefully in the light of the fire place.

Do not judge a book by its cover, they say.
Well, I think they do anyway.
Questions wriggle free from the dull cave within the innermost part of my organism,
like squirming worms and maggots, twisting and slimy, hungry for their other halves
Reasoning brings my thoughts to boil, draws scratches on my retinas,
and my sense organs vibrate in excitement and thirst for revenge.
Because I am.

torsdag den 22. februar 2018

Hate denne her trend

Dyrk mit verbum, dyrk mit substantiv.
Det altødelæggende, altomfavnende sprog løsrevet fra og alligevel knyttet til materialiteten.

En reklame fra Bianco florerende på Facebook, YouTube - over det hele - min fremtids virtuelle gravsted. Måske, "florerende" er et forkert ord i denne kontekst (måske, der i virkeligheden slet ikke er plads til at grunde over ordets berettigelse i en given kontekst i en kontekst og på en platform, hvor ord helst skal cuttes af, eller bare stå og være).

Non-naturalier.

Negationen af selveste Jorden under mine fødder - også, selvom sålen, der danner skillevæggen mellem mine fødder og jorden, ikke er Biancos fabrikat. Men selvfølgelig ved de, at jeg bør hade læder.
Had til hud i alle nuancer.
Had til formen på snuderne.
Had til sammenføjninger.
Had til genkendelige mønstre.
Had til brune hænder på hvide snørrebånd.
Had til hvide hænder på sorte remme.
Had til rebsandaler.
Had til nøgenhed.
Had til geometri.
Had til nærvær.
Had til fravær.
Had til product reviews.
Had til spædbørn.
Had til teater.
Had til fædre.
Had til religion.
Had til sladder.
Had til død.
Had til EkstraBladet.
Had til ytringsfrihed.
Had til organismer.
Had til økologi.
Had til Information.
Had til Materialistens Aktieselskab.
Had til små bryster.
Had til nakkepuder.
Had til mænd.
Had til kvinder.
Had til DR.
Had til soyamælk.
Had til fremmede.
Had til DSB.
Had til fjerkræ.
Had til hjemmestrikkede rundeller i gennemsigtige plastikcylindere.
Had til køkultur.
Had til kemi.
Had til mandelolie, chiafrø, peanutbutter, Acai-bær, SUPER-FOOD, virksomhedspraktik, alderdom, vitalitet, avocadoer, jordbær, flagskibe, knæbeskyttere, brilleetuier, indretningsarkitekter, værnepligt, svømmehud, vindmøller, brætspil, opbevaringsbokse, sanseforstærkende aggregater, fælleskørsel over broen, Ikea-møbler, svedpletter, syrener, croissanter, eksotiske dufte, havnearbejderhørme, genbrugelige to-go-termokrus-trenden, Politiken, Dansevisen, Chesterfield-cigaretten, huden, homogeniteten, halsen, halebenet, hattehylden over storebroderens tøjstativ, kærligheden, visdommen, følsomheden, diagnose-samfundet, Kvalitetsforfaldet, Homo sapiens ...

Had til deres estimat af hadets pandemi forårsaget af en anatomisk kortslutning. Had til et statement. Had til århundredet.

Hate is SO 2018!

Reference:

lørdag den 13. januar 2018

OK

Ikk' alligevel.
De fleste langtidsholdbare produkter er ryddet ad vejen.
Jeg tænker, at enhver trang til at formulere sig bedre end pøblen - for det udtryk er bestemt ikke gået i min glemmebog - også er fjernet fra tilgængelige reoler, ligesom der ej heller eksisterer en pøbel (som så'n).
Ikk', fordi mit lille sted ikke kan eksistere længere.
Ikk', fordi ord pludselig er overflødige her (produktionskastration, tandpastaoverflod, dokumentationsangst, virksomhedspraktik, gæsteinspiration!).
Dette er ekkosalen. Jeg er for narcissistisk til ikke at finde det velklingende i al sin tomme vælde.
Ikk' alligevel.
Seriøst, der står en tømt 33cl dåse til højre for hakkebrættet (læs: hardware-opgradering). Jeg gør mig i uspecificerede væsker, især på internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Jeg kan balancere på alle platte former.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
De fleste platformer er spændstige og vitale, kvalmende, også sublime.
Min hjerne.
Mit virke.
Sjæl?
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Derfor vågner jeg til dåd. Det passer ligesom bedst i skyen. Der er mange fisk i havet.
Fotografiet svækker mit motiv.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Internettet.
Ikk' alligevel.

mandag den 26. januar 2015

Blommen

Produktionskastreret. Skriveblokade. Identitetsstandby. Pervers tilbageholdelse af erindringer. Dokumentationsangst. Hvis-nu-jeg-levede-på-varm-ost-forestillinger. Kvasiliv. Mirakelforventningsafstemning. Ordknaphedstastatur. Hjerneblødning i mælkemålestoksforhold. Spejlmangel. Tandpastaoverflod. Håndgribelighedsmassivitet. Shit, shit, shit.