I takt med, at jeg bliver ældre, bliver jeg mere ukompliceret. Det er ikke erkendelsen - og anerkendelsen - af, at jeg ikke er unik, der trænger sig på. Den har altid været der, synes jeg selv at erindrer (det er i og for sig nok den største løgn, jeg ubevidst kan ytre). Det er snarere den ukomplicerede - for nu at gentage dét ord - tidslinje, hvorpå jeg har markeret de største begivenheder i min tilværelse, mere specifikt MIT liv uden at iberegne politik, krig og "humanitære" katastrofer. Stryg politik. Det har en indvirkning på alles såkaldte livsforløb.
Så er der kaffe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar