Mens vi venter på det særlige, der opstår ved evighedens tilsynekomst - dens visuelle, dog usynlige manifestation.
Skete der noget, da vi ytrede, at vi foragtede middelmådigheden? Var det for tidligt, eller for sent? Måske unødvendigt?
Dette, mit blik, er en andens, når dette er skrevet. Jeg og du befinder os i mellemlandet, hvor alles tanker er flygtige.
"Du er så fucking pervers," siger jeg, fordi jeg står før du. Du står der, men jeg står før. Sådan er det. Du er pervers. Jeg er blot beregnende.
Vidste vi, at vi havde en skævvredet kulturel bevidsthed, inden kulturen krøllede sig selv sammen i et favntag om sig selv? Vidste vi, at kulturen havde taget skeen i egen hånd?
"Jeg er så fucking liderlig," siger du bevidst parodierende. Du er ublu, sådan som du stiller mig til skue. Jeg forsøger ikke engang at sløre mit ubehag ved disse klichéer.
Mens vi venter på det enestående, der opstår ved fremkomsten af mening i tilværelsen, dens bratte og klokkeklare sammenkædning af arbitrære lyde, ord og verdenens sansebare genstande.
Vi tænkte begge på urdriften. Den perverses tankespind og leg med ordene. Den liderliges håndgribelige sult og længsel.
Vi tænkte begge på, hvordan det ville være at blive voksen.
Jeg står før du. Der står du.
Den naturlige konversation er blevet steriliseret og former kun betydningsforladte spiraler. Den automatiske reaktion er kontraspørgsmål uden en egentlig sammenhæng til konversationens kernesubstans. Urdriften er kun frugtbar, for så vidt den kan bore sig igennem hinden af uproduktive subjekt og verballed.
Ineffektivt.
Fuglen er allerede skudt.
Hårvæksten på vore overlæber er blegnet af solen.
Grundfarvernes samspil med vores iriser er tæt på harmoniske.
Radiatoren er kun halvvarm.
Jeg er blot halvgold.
Du er ude af stand til at række ud efter livet.
Mens vi venter på det særegne moment, i hvilket min utilstrækkelighed finder sin rette plads, hvis den findes blandt gulerødder, stålkonstruktioner og informationsteknologier.
Skyggen falder på os i nutid. Nutiden hænger fast i datiden, mens vi venter ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar