Jeg bliver bims af, at der på Twitter lægges op til interaktion af en kaliber, som jeg ikke kan mande mig op til. Pro tempo, vel at mærke. I dag er jeg, mestendels, et spøgelse fra virkeligheden, der nedfælder virkeligheden på internettet med minimalt filterforbrug. Jeg intensiverer min eksistens en lille smule her i 2018, hvor denne platform nok er so last decade, og hey (jamen, dav-dav) det flasker sig jo, ikke?
I øvrigt, Twitter og jeg er på fin fod med hinanden - også, selvom jeg ikke helt kan komme af med min skuffelse over, at der nu er 280 tegn til éns rådighed. What a waste!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar