Genbesøger gamle sætninger

På mange måder forekommer skriftlige udskejelser, særligt de personlige af slagsen på sociale medier, mig som rekonstruktioner af et moment, der var før. Dette er både indlysende og faktuelt sandt. Enhver, der beskæftiger sig mere eller mindre indgående med sociale medier (statistisk set alle, der møver sig herind) vil finde påstanden banal, snarere end kontroversiel. Når jeg i indlægget her dyrker selve reeksponeringen af nogle af mine sætninger meget eksplicit, vil I altså vide, at jeg har en meget bombastisk tanke bag: Nemlig overfladisk, indholdsløs, selvfed reetablering og -promovering af dele af min færden på internettet. Samtidigt giver det mig mulighed for at reflektere over noget, jeg engang har sagt og især skrevet. Ja, det er ustrategisk og på ingen måde noget, der kommer til at styrke mit CV - og ja, det er lige så meget en aktiv overspringshandling, som det ikke bliver arbejdsrelateret.

I hvert fald på nuværende tidspunkt! Al, oprigtig, respekt til alle, der formår at brande sig selv på Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn og i blogs - ingen nævnt, ingen glemt. Nu kan ingen klandre mig for at tilsvine dem. Den slags disclaimers er efterhånden blevet en nødvendig del af vores omgangstone med hinanden i det virtuelle såvel som i det virkelige rum - og fordummende, som jeg synes det kan være, er det ikke til at ændre.

14. januar 2014:

"Meningen med en følelse er uinteressant, hvis den beror på en kausalitet."

... er det virkelig en god idé at reflektere over det nu?
Kilde: Et gammelt Word-dokument.

23. november 2014:

"Skriveorganet kan ikke tåle smerte eller stress, men uden disse påvirkninger kan det lige så godt være dødt."

... jeg ved ikke, om jeg stadig tror på illusionen om, at negative, udefrakommende faktorer er særlig driftige for en skriveblokade. I hvert fald ikke lige nu - hvorfor jeg netop hiver fat i, hvad jeg har skrevet tidligere (hallo, makker!).
Kilde: Min iPhone.

18. november 2014:

"Den mentale mundering er ikke sippet. Men jeg burde have tænkt på en trøje til at trække over hovedet (mentalt)."

Out of context er det her underligt. Det er det også i sin kontekst. Jeg forstår ikke november 2014.
Kilde: Min iPhone.

20. februar 2011

"Hvornår lærer jeg at holde min mund lukket, når folk beder om min mening? Hvornår lærer jeg ikke at holde min mund lukket, når folk beder om min mening?

Godt spørgsmål. Hvornår lærer jeg egentlig det? Hvorfor den slags paradokser i en ellers ganske simpel tilværelse?
Kilde: Gamle arkiver på det eksterne drev.